25 ^aI dit ansigts sved skal du spise brød, indtil du vender tilbage til jorden – for du skal visselig dø – for af den blev du taget; for ^bstøv var du, og til støv skal du vende tilbage.

  7 Og ^aGuderne formede mennesket af jordens ^bstøv og tog dets ^cånd (det vil sige menneskets ånd) og satte den i det og blæste livsånde ind i dets næsebor, og mennesket blev en levende ^dsjæl.

  15 Og på ^adisse skriver jeg det, der rører sig i min sjæl, og mange af de skrifter, der er indgraveret på bronzepladerne. For min sjæl fryder sig ved skrifterne, og mit hjerte ^bgrunder over dem, og jeg skriver dem til mine børns ^clærdom og gavn.

  28 Se, vi vil sammenligne ordet med et ^afrø. Se, hvis I giver plads til, at et ^bfrø kan blive sået i jeres ^chjerte, se, hvis det er et sandt frø eller et godt frø, og hvis I ikke kaster det ud ved jeres ^dvantro, så I modsætter jer Herrens Ånd, se, da vil det begynde at svulme i jeres bryst, og når I føler disse svulmende bevægelser, begynder I at sige til jer selv: Det må nødvendigvis være sådan, at det er et godt frø, eller at ordet er godt, for det begynder at udvikle min sjæl, ja, det begynder at oplyse min ^eforstand, ja, det begynder at blive mig lifligt.