5 Og se, angående dine to sønner, Efraim og Manasse, som blev født dig i Egyptens land, før jeg kom til dig i Egypten, se, de er mine, og mine fædres Gud vil velsigne dem; ligesom Ruben og Simeon skal de blive velsignet, for de er mine; derfor skal de kaldes ved mit navn. (Derfor blev de kaldt Israel).

  6 Og dit afkom, som du får efter dem, skal være dine og skal kaldes ved deres brødres navne i deres arvelod, i stammerne, derfor blev de kaldt Manasses og Efraims stammer.

  7 Og Jakob sagde til Josef: Da mine fædres Gud viste sig for mig i Luz i Kana’ans land, svor han over for mig, at han ville give mig og mine efterkommere landet som en evigtvarende ejendom.

  8 Derfor, o min søn, har han velsignet mig ved at oprejse dig til at være tjener for mig, ved at redde mit hus fra døden,

  9 ved at udfri mit folk, dine brødre, fra hungersnøden, som var hård i landet; derfor skal dine fædres Gud velsigne dig og dine lænders frugt, så de skal blive mere velsignet end dine brødre og mere end din fars hus;

  10 for du har sejret, og din fars hus har bøjet sig for dig, ligesom det blev vist dig, før du blev solgt til Egypten ved dine brødres hænder; derfor skal dine brødre bøje sig for dig, fra slægtled til slægtled, for dine lænders frugt for evigt;

  11 for du skal være et lys for mit folk til i deres fangenskabs dage at udfri dem fra trældom og til at bringe dem frelse, når de er fuldstændig nedtynget af synd.