20 Og jeg aflægger vidnesbyrd om, at Nefis folk flittigt forsøgte at bringe lamanitterne tilbage til den sande tro på Gud. Men vort ^aarbejde var forgæves; deres had var fast indgroet, og de blev ledt af deres onde natur, så de blev vilde og grusomme og et ^bblodtørstigt folk, fulde af ^cafgudsdyrkelse og tilsølethed, der levede af rovdyr, boede i telte og vandrede omkring i ødemarken med et kort skind om lænderne og med raget hoved; og deres færdighed lå i ^dbuen og i sablen og øksen. Og mange af dem spiste intet andet end råt kød; og de forsøgte bestandig at udrydde os.

  14 For i øjeblikket var vore kampe ^aforgæves med hensyn til at bringe dem tilbage til den sande tro. Og de svor i deres vrede, at hvis det var muligt, ville de ^btilintetgøre vore optegnelser og os og også alle vore fædres overleveringer.

  11 Se, lamanitterne kendte intet til Herren eller til Herrens styrke, derfor stolede de på deres egen styrke. Dog var de et stærkt folk, hvad menneskelig styrke angår.

  1 Se, det skete, at jeg, Nefi, anråbte Herren min Gud, meget på grund af mine brødres ^avrede.

  2 så de måske kunne bringe dem til kundskab om Herren deres Gud og overbevise dem om deres fædres ugudelighed; og så de måske kunne befri dem for deres ^ahad til nefitterne, så de også kunne bringes til at glæde sig i Herren deres Gud, så de kunne blive venlige mod hinanden, og så der ikke skulle være flere stridigheder i hele det land, som Herren deres Gud havde givet dem.