20 Og jeg aflægger vidnesbyrd om, at Nefis folk flittigt forsøgte at bringe lamanitterne tilbage til den sande tro på Gud. Men vort ^aarbejde var forgæves; deres had var fast indgroet, og de blev ledt af deres onde natur, så de blev vilde og grusomme og et ^bblodtørstigt folk, fulde af ^cafgudsdyrkelse og tilsølethed, der levede af rovdyr, boede i telte og vandrede omkring i ødemarken med et kort skind om lænderne og med raget hoved; og deres færdighed lå i ^dbuen og i sablen og øksen. Og mange af dem spiste intet andet end råt kød; og de forsøgte bestandig at udrydde os.

  14 For i øjeblikket var vore kampe ^aforgæves med hensyn til at bringe dem tilbage til den sande tro. Og de svor i deres vrede, at hvis det var muligt, ville de ^btilintetgøre vore optegnelser og os og også alle vore fædres overleveringer.

  6 Og de var spredt over store dele af landets overflade, og det var lamanitterne også. Og de var meget mere talrige end nefitterne; og de elskede ^amord og drak dyreblod.

  23 Se, husker I, mine brødre, at vi sagde til vore brødre i Zarahemlas land: Vi drager op til Nefis land for at prædike for vore brødre lamanitterne, og at de lo hånligt ad os?

  1 Se, det skete, at jeg, Nefi, anråbte Herren min Gud, meget på grund af mine brødres ^avrede.

  2 så de måske kunne bringe dem til kundskab om Herren deres Gud og overbevise dem om deres fædres ugudelighed; og så de måske kunne befri dem for deres ^ahad til nefitterne, så de også kunne bringes til at glæde sig i Herren deres Gud, så de kunne blive venlige mod hinanden, og så der ikke skulle være flere stridigheder i hele det land, som Herren deres Gud havde givet dem.