Den evne og ret, som Gud giver menneskene til selv at vælge og til at handle på egne vegne.

Du må spise af alle træer i haven, 1 Mos 2:16. Mennesket kunne ikke selv handle på egne vegne, uden at det blev tilskyndet, 2 Ne 2:15–16. Mennesket kan frit vælge frihed og evigt liv eller fangenskab og død, 2 Ne 2:27. I er frie, I har lov til at handle på egne vegne, Hel 14:30. En tredjedel af himlens hærskarer fik han til at vende sig bort på grund af deres handlefrihed, L&P 29:36. Det er nødvendigt, at Djævelen frister menneskenes børn, ellers kunne de ikke handle på egne vegne, L&P 29:39. Lad enhver vælge for sig selv, L&P 37:4. Enhver må handle i overensstemmelse med den handlefrihed, jeg har givet ham, L&P 101:78. Satan stræbte efter at tilintetgøre menneskets handlefrihed, Moses 4:3. Herren gav mennesket dets handlefrihed, Moses 7:32.