Udtrykket himlen har to betydninger i skrifterne: (1) Det er det sted, hvor Gud bor, og de helliges fremtidige hjem (1 Mos 28:12; Sl 11:4; Matt 6:9). (2) Det er hvælvingen omkring jorden (1 Mos 1:1, 17; 2 Mos 24:10). Himlen er tydeligvis ikke paradis, som er et midlertidigt opholdssted for de trofaste ånder, som har levet og er døde på denne jord. Jesus besøgte paradis efter sin død på korset, men på tredjedagen fortalte han Maria, at han endnu ikke havde været hos sin Fader (Luk 23:39–44; Joh 20:17; L&P 138:11–37).

Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, Sl 8:4. Ved Herrens ord blev himlen skabt, Sl 33:6. Tænk, at du faldt fra himlen, du strålende morgenstjerne! Es 14:12 (2 Ne 24:12). Himlen rulles sammen som en bogrulle, Es 34:4. Jeg skaber en ny himmel og en ny jord, Es 65:17. Gud åbner himlens vinduer, Mal 3:10. Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, Matt 6:9 (3 Ne 13:9). Paulus blev bortrykket til den tredje himmel, 2 Kor 12:2. Der blev stilhed i himlen, Åb 8:1 (L&P 88:95–98). Hvis de holder trofast ud til enden, bliver de modtaget i himlen, Mosi 2:41. I må være børn af jeres Fader, som er i himlen, 3 Ne 12:45. Jeg kommer i himlens skyer, L&P 45:16. Elias blev taget op til himlen uden at smage døden, L&P 110:13. Præstedømmets rettigheder er forbundet med himlens kræfter, L&P 121:36. De er to slags væsener i himlen, L&P 129:1. Zion var taget op til himlen, Moses 7:23.