I skrifterne betegner herlighed ofte Guds lys og sandhed. Det kan også referere til en bestemt tilstand i det evige liv eller til Guds herlighed.

Hellig er Hærskarers Herre, hele jorden er fuld af hans herlighed, Es 6:3 (2 Ne 16:3). Vi forvandles efter det billede fra herlighed til herlighed, 2 Kor 3:18. Han vil oprejse mig, så jeg kan bo hos ham i herlighed, Alma 36:28. Den herlighed, vi modtager i opstandelsen, afhænger af vores retfærdighed, L&P 76:50–119. Guds herlighed er intelligens, L&P 93:36. Guds herlighed er at tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket, Moses 1:39. Jeg så to personer, hvis glans og herlighed trodser enhver beskrivelse, JS–H 1:17.