Denne betegnelse bruges i to betydninger i skrifterne. I den ene betydning er vi alle i bogstavelig forstand vor himmelske Faders åndelige børn. I den anden betydning er Guds sønner og døtre dem, der er blevet født på ny ved Jesu Kristi forsoning.

Faderens åndelige børn: I er guder, I er alle sønner af den Højeste, Sl 82:6. Vi er af Guds slægt, ApG 17:29. Vi må underkaste os under åndernes fader, Hebr 12:9. Jeg er søn af Gud, Moses 1:13.

Børn som er født på ny ved forsoningen: Alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, Joh 1:12 (Rom 8:14; 3 Ne 9:17; L&P 11:30). Vi er Guds børn nu, 1 Joh 3:1–2. I skal kaldes Kristi børn, hans sønner og døtre, Mosi 5:7. Alle mennesker må fødes på ny og blive hans sønner og døtre, Mosi 27:25. De skal blive mine sønner og døtre, Eter 3:14. I skal med sikkerhed blive Kristi børn, Moro 7:19. Alle de, der antager mit evangelium, er sønner og døtre, L&P 25:1. De er guder, nemlig Guds sønner, L&P 76:58. Således kan alle blive mine sønner, Moses 6:68. Mange troede og blev Guds sønner, Moses 7:1.