Det at man frivilligt afstår fra mad og drikke med det formål at opnå et tættere forhold til Herren og anmode om hans velsignelser. Når man faster som enkeltperson eller som gruppe, bør man også bede om at måtte forstå Guds vilje og udvikle større åndelig styrke. Sande troende har altid benyttet sig af faste.

I kirken i dag er der afsat én sabbatsdag om måneden til fastedag. Kirkens medlemmer afholder sig den dag fra at spise og drikke i et døgn. Derpå skænker de de penge, som de ellers ville have brugt på disse måltider, til kirken. Disse penge kaldes et fasteoffer. Kirken bruger fasteofferpengene til hjælp for de fattige og trængende.

Vi fastede, og vi bad vor Gud om det, Ezra 8:21–23, 31. Jeg fastede og bad for himlens Guds ansigt, Neh 1:4. Fast for min skyld, I må hverken spise eller drikke i tre døgn, Est 4:16. Jeg spægede mit legeme med faste, Sl 35:13. Tror I, det er den faste, jeg ønsker, Es 58:3–12. Jeg vendte mig til Gud Herren for at søge ham i bøn under faste, Dan 9:3. Vend jer om til mig af hele jeres hjerte med faste, Joel 2:12. Nineve troede på Guds ord; de udråbte en faste, Jon 3:5. Jesus fastede i fyrre døgn, Matt 4:2 (2 Mos 34:28; 1 Kong 19:8; Luk 4:1–2). Fast ikke synligt for mennesker, Matt 6:18 (3 Ne 13:16). Den slags fordrives kun ved bøn og faste, Matt 17:21. Fortsæt med at faste og bede, Omni 1:26 (4 Ne 1:12). De begyndte at faste og at bede til Herren deres Gud, Mosi 27:22. Jeg har fastet og bedt i mange dage, for at jeg selv kunne vide dette, Alma 5:46. Guds børn forenede sig i faste og indtrængende bøn, Alma 6:6. Mosijas sønner havde hengivet sig til megen bøn og faste, Alma 17:3, 9. En tid med megen faste og bøn fulgte efter mange nefitters død, Alma 28:5–6. De fastede meget og bad meget, Alma 45:1 (Hel 3:35). Lad din mad blive tilberedt i hjertets oprigtighed, så din faste må være fuldkommen, L&P 59:13–14. I skal vedblive i bøn og faste, L&P 88:76.