En forvalter er en, som tager vare på en andens anliggender eller ejendom. Det, som forvalteren tager vare på, kaldes hans forvaltning. Alt på denne jord tilhører Herren, vi er hans forvaltere. Vi skal stå til ansvar over for Herren, men vi kan aflægge regnskab for vores forvaltning til Guds bemyndigede repræsentanter. Når vi fra Herren eller hans bemyndigede tjenere modtager et kald til at tjene, kan den forvaltning omfatte både åndelige og timelige anliggender (L&P 29:34).

Du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget, Matt 25:14–23. Enhver, som har fået meget, skal der kræves meget af, Luk 12:48 (L&P 82:3). Jesus fortalte lignelsen om den uærlige godsforvalter, Luk 16:1–8. Den, der viser sig at være en trofast forvalter, skal gå ind til sin Herres glæde, L&P 51:19. Enhver skal aflægge regnskab for sin forvaltning, L&P 72:3–5. Den, der er en trofast og klog forvalter, skal arve alt, L&P 78:22. Herren stiller enhver til regnskab som forvalter over jordiske velsignelser, L&P 104:11–17 (L&P 42:32). Vær flittig, så du kan være en klog forvalter, L&P 136:27.