Den proces ved hvilken mennesket blev dødeligt på denne jord. Da Adam og Eva spiste af den forbudne frugt, blev de dødelige, det vil sige underlagt synd og død. Adam blev det »første kød« på jorden (Moses 3:7). Nutidig åbenbaring gør det klart, at faldet er en velsignelse, og at Adam og Eva bør æres som menneskehedens første forældre.

Faldet var et nødvendigt skridt i menneskets udvikling. Eftersom Gud vidste, at faldet ville finde sted, havde han i den førjordiske tilværelse planlagt, at der skulle komme en frelser. Jesus Kristus kom i tidens midte for at sone for Adams fald og ligeledes for det enkelte menneskes synder på betingelse af den enkeltes omvendelse.

Den dag du spiser af det, skal du dø, 1 Mos 2:17 (Moses 3:17). Hun tog af frugten og spiste, 1 Mos 3:6 (Moses 4:12). For ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende med Kristus, 1 Kor 15:22. Hele menneskeslægten var i en fortabt og i en falden tilstand, 1 Ne 10:6. Vejen er beredt siden menneskets fald, 2 Ne 2:4. Da Adam og Eva havde spist af den forbudne frugt, blev de drevet ud af Edens have, 2 Ne 2:19. Adam faldt, for at menneskene kunne blive til, 2 Ne 2:15–26. Det naturlige menneske er en fjende af Gud og har været det siden Adams fald, Mosi 3:19. Aron forklarede Lamonis far om faldet, Alma 22:12–14. Der må foretages en forsoning, ellers vil hele menneskeslægten uundgåeligt fortabes, Alma 34:9. Vore første forældre blev både timeligt og åndeligt forstødt fra Herrens nærhed, Alma 42:2–15 (Hel 14:16). Som følge af faldet er vor natur blevet ond, Eter 3:2. Ved overtrædelsen af disse hellige love blev mennesket et faldent menneske, L&P 20:20 (L&P 29:34–44). Eftersom du er faldet, kan du blive forløst, Moses 5:9–12. På grund af overtrædelse sker faldet, Moses 6:59. Menneskene vil blive straffet for deres egne synder, TA 1:2.