I fordums tid brugte Herrens profeter olie, når de salvede dem, der blev pålagt særlige pligter, som f.eks. Aron eller præsterne eller de konger, der skulle herske over Israel. I kirken i vore dage salver man ved at dryppe en eller to dråber indviet olie på en persons hoved som led i en særlig velsignelse. Dette kan kun gøres med det melkisedekske præstedømmes myndighed og magt. Efter salvelsen kan en, der handler i kraft af dette præstedømme, besegle salvelsen og give en særlig velsignelse til den, der er blevet salvet.

Salv dem og hellig dem til at gøre præstetjeneste for mig, 2 Mos 28:41 (3 Mos 8:6–12, 30). Du skal salve ham til fyrste over Israel, 1 Sam 9:16; 10:1. Ældsterne skal salve og velsigne de syge, Jak 5:14–15 (L&P 42:44).