Omtales i Det Gamle Testamente. Efraim var den næstældste søn af Josef og Asenat (1 Mos 41:50–52; 46:20). Stik mod sædvane modtog Efraim den førstefødtes velsignelse i stedet for Manasse, som var den ældste søn (1 Mos 48:17–20). Efraim blev stamfader til Efraims stamme.

Efraims stamme: Efraim fik førstefødselsretten i Israel (1 Krøn 5:1–2; Jer 31:9). I de sidste dage bliver det Efraims stammes privilegium og ansvar at bære præstedømmet, at forkynde det gengivne evangelium for alverden og at rejse et banner for at samle det spredte Israel (Es 11:12–13; 2 Ne 21:12–13). Efraims børn skal krone dem, der kommer tilbage fra nordenlandene i de sidste dage, med herlighed (L&P 133:26–34).

Efraims eller Josefs træstykke: En optegnelse, som blev ført af en gruppe fra Efraims stamme, som blev ledt fra Jerusalem til Amerika omkring år 600 f.Kr. Denne gruppes optegnelse kaldes Efraims eller Josefs træstykke, eller Mormons Bog. Den og Judas træstykke (Bibelen) udgør et forenet vidnesbyrd om Herren Jesus Kristus, hans opstandelse og hans guddommelige virke blandt disse to grene af Israels hus.

En gren af Efraim skal brækkes af og skal skrive endnu et vidnesbyrd om Kristus, JSO, 1 Mos 50:24–26, 30–31. Judas træstykke og Josefs træstykke skal blive ét, Ez 37:15–19. Judas og Josefs skrifter skal vokse sammen, 2 Ne 3:12. Herren taler til mange folkeslag, 2 Ne 29. Nøglerne til optegnelsen på Efraims træstykke blev overdraget til Moroni, L&P 27:5.