At vurdere adfærd i forhold til evangeliets principper; at træffe en afgørelse; at skelne godt fra ondt.

Moses holdt rettergang for folket, 2 Mos 18:13. Du skal dømme din landsmand med retfærdighed, 3 Mos 19:15. Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes, Matt 7:1 (JSO, Matt 7:1–2; Luk 6:37; 3 Ne 14:1). De, som har syndet under loven, vil blive dømt efter loven, Rom 2:12. De hellige skal dømme verden, 1 Kor 6:2–3. Den evige Guds Søn blev dømt af verden, 1 Ne 11:32. Lammets tolv apostle skal dømme Israels tolv stammer, 1 Ne 12:9 (L&P 29:12). Døden, helvede, Djævelen og alle, der er blevet fanget deraf, skal blive dømt, 2 Ne 28:23 (1 Ne 15:33). Hvis I dømmer det menneske, der fremfører sin bøn til jer om jeres gods, hvor meget mere retfærdig vil da ikke jeres fordømmelse blive for at tilbageholde jeres gods, Mosi 4:22. Menneskene skal dømmes efter deres gerninger, Alma 41:3. Døm retfærdigt, så skal du igen få retfærdighed gengivet til dig, Alma 41:14. Ud fra bøgerne, som er blevet skrevet, skal verden dømmes, 3 Ne 27:23–26 (Åb 20:12). Resten af dette folk skal blive dømt af de tolv, som Jesus valgte i dette land, Morm 3:18–20. Mormon forklarer, hvordan man skelner godt fra ondt, Moro 7:14–18. Stol på den ånd, der leder til at dømme retfærdigt, L&P 11:12. I bør sige i jeres hjerte: Lad Gud dømme mellem mig og dig, L&P 64:11. Herrens kirke skal dømme folkeslagene, L&P 64:37–38. Sønnen besøgte de ånder, som var i fængsel, for at de kunne blive dømt på samme måde som mennesker i kødet, L&P 76:73 (1 Pet 4:6). En biskop skal være almindelig dommer, L&P 107:72–74. Herren vil dømme alle mennesker efter deres gerninger, efter deres hjertes ønsker, L&P 137:9.