Adskillelse fra Gud og hans indflydelse; at dø med hensyn til det, der hører til retfærdighed. Lucifer og en tredjedel af himlens hærskarer led en åndelig død, da de blev nedstyrtet fra himlen (L&P 29:36–37).

Den åndelige død kom ind i verden ved Adams fald (Moses 6:48). Dødelige med onde tanker, ord og gerninger er åndeligt døde, skønt de stadig lever her på jorden (1 Tim 5:6). I kraft af Jesu Kristi forsoning og ved at adlyde evangeliets principper og ordinancer kan mennesker blive fri for synd og overvinde den åndelige død.

Den åndelige død kan også finde sted efter det jordiske legemes død. Såvel opstandne væsener som Djævelen og hans engle skal blive dømt. De, der med vilje har sat sig op mod evangeliets lys og sandhed, kommer til at lide en åndelig død. Denne død omtales ofte som den anden død (Alma 12:16; Hel 14:16–19; L&P 76:36–38).

Forbryderne bliver udryddet, Sl 37:9. Det, kødet vil, er død, Rom 8:6 (2 Ne 9:39). Skadelige tilbøjeligheder styrter mennesker i undergang og fortabelse, 1 Tim 6:9. Synden føder død, Jak 1:15. Den, der sejrer, skal ikke skades af den anden død, Åb 2:11. Dem har den anden død ikke magt over, Åb 20:6, 12–14. De ugudelige skal få deres lod i søen, der brænder med ild og svovl; det er den anden død, Åb 21:8 (L&P 63:17–18). Menneskene er frie til at vælge frihed og evigt liv eller til at vælge fangenskab og død, 2 Ne 2:27 (2 Ne 10:23; Alma 29:5; Hel 14:30–31). Gud har beredt en vej for vor flugt fra døden og helvede, 2 Ne 9:10. Befri jer for helvedes kvaler, så I ikke skal lide den anden død, Jakob 3:11. Det naturlige menneske er en fjende af Gud, Mosi 3:19. Måtte Herren skænke jer omvendelse, så I ikke lider den anden død, Alma 13:30. Alma var omsluttet af dødens evigtvarende lænker, Alma 36:18. De ugudelige dør med hensyn til det, der vedrører retfærdighed, Alma 40:26 (Alma 12:16). Faldet bragte en åndelig død over hele menneskeslægten, Alma 42:9 (Hel 14:16–18). Da Adam faldt, led han den åndelige død, L&P 29:40–41, 44.