Adskillelsen af legemet og ånden. Faldet medførte, at dødelighed og død kom ind i verden (2 Ne 2:22; Moses 6:48). Jesu Kristi forsoning overvandt døden, således at alle opstår (1 Kor 15:21–23). Opstandelsen er en gave, der frit skænkes alle mennesker, hvad enten de har handlet godt eller ondt i dette liv (Alma 11:42–44). Et menneske lider kun den fysiske død én gang, eftersom legemet ikke kan dø igen, når først vi er opstået (Alma 11:45).

Alt levende skal omkomme og mennesket blive til jord igen, Job 34:15. Støvet vender tilbage til jorden, og livsånden vender tilbage til Gud, Præd 12:7. Døden kom ved et menneske, 1 Kor 15:21. Frelseren har nøglerne til døden og dødsriget, Åb 1:18. Døden skal ikke være mere, ej heller sorg, Åb 21:4. Døden er blevet alle mennesker til del, 2 Ne 9:6, 11 (Alma 12:24). De betragtede aldrig døden med skræk, Alma 27:28. Alma forklarede sjælens tilstand mellem døden og opstandelsen, Alma 40:11. De, der dør i mig, skal ikke smage døden, L&P 42:46. De, der ikke er bestemt til at dø, skal blive helbredt, L&P 42:48. Jeg vil afprøve jer i alt, selv til døden, L&P 98:14. Til støv skal du vende tilbage, Moses 4:25. Adam faldt, og ved hans fald kom døden, Moses 6:48.