Ordet døbe er oversat fra det græske ord baptizo, som betyder »dyppe« eller »nedsænke i vand«. Dåb ved nedsænkning i vandet af en, der har myndighed, er evangeliets første ordinance, og den er nødvendig for at kunne blive medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Forudsætningen for at modtage dåb er tro på Jesus Kristus og omvendelse. Dåben er først fuldendt, når man har modtaget Helligåndsgaven (2 Ne 31:13–14). Dåb med vand og med Ånden er nødvendig for, at et menneske kan komme ind i det celestiale rige. Adam var det første menneske, som blev døbt (Moses 6:64–65). Jesus blev også døbt for at opfylde al retfærdighed og vise vejen for hele menneskeheden (Matt 3:13–17; 2 Ne 31:5–12).

Eftersom ikke alle på jorden får mulighed for at antage evangeliet i dette liv, har Herren bemyndiget, at der kan udføres stedfortrædende dåb for afdøde. Således kan de, der modtager evangeliet i åndeverdenen, alligevel kvalificere sig til at komme ind i Guds rige.

En nødvendighed: Lad det nu ske for at opfylde al retfærdighed, Matt 3:15. Jesus blev døbt af Johannes, Mark 1:9. Farisæerne og de lovkyndige forkastede Guds plan og lod sig ikke døbe, Luk 7:30. Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige, Joh 3:5. Omvend jer og lad jer alle døbe, ApG 2:38. Han befaler alle mennesker, at de skal omvende sig og blive døbt, 2 Ne 9:23–24. Menneskene må følge Kristus, blive døbt, modtage Helligånden og holde ud til enden for at kunne blive frelst, 2 Ne 31. Kristi lære er, at menneskene skal tro og blive døbt, 3 Ne 11:20–40. De, der ikke tror på jeres ord og ikke bliver døbt i vand i mit navn, skal blive fordømt, L&P 84:74. Gud forklarede Adam, hvorfor omvendelse og dåb er nødvendig, Moses 6:52–60.

Dåb ved nedsænkning i vand: Da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, Matt 3:16 (Mark 1:10). Johannes døbte, for dér var der meget vand, Joh 3:23. Filip og hofmanden gik ned i vandet, ApG 8:38. Vi bliver begravet sammen med ham ved dåben, Rom 6:4 (Kol 2:12). Følg jeres Herre og jeres Frelser ned i vandet, 2 Ne 31:13. Alma, Helam og andre blev begravet i vandet, Mosi 18:12–16. I skal sænke dem ned i vandet, 3 Ne 11:25–26. Den korrekte dåbsmåde forklares, L&P 20:72–74. De blev døbt i lighed med hans begravelse ved at blive begravet i vandet i hans navn, L&P 76:50–51. Adam blev lagt ned under vandet og blev ført op af vandet, Moses 6:64. Dåb ved nedsænkning i vand til syndernes forladelse, TA 1:4.

Dåb til syndernes forladelse: Rejs dig og lad dig døbe og få dine synder vasket af, ApG 22:16. Efter dåben får I forladelse for jeres synder ved ild og ved Helligånden, 2 Ne 31:17. Kom og bliv døbt til omvendelse, så I kan blive vasket rene for jeres synder, Alma 7:14. Velsignede er de, der vil tro og blive døbt, for de skal få forladelse for deres synder, 3 Ne 12:1–2. Kundgør omvendelse og tro på Frelseren og syndsforladelse ved dåb, L&P 19:31. Vi tror på dåb ved nedsænkning i vand til syndernes forladelse, TA 1:4

Den rette myndighed: Gå derfor hen og gør folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Matt 28:19 (L&P 68:8). Limhi og mange af hans folk nærede ønske om at blive døbt, men der fandtes ingen i landet, som havde myndighed fra Gud, Mosi 21:33. Jeg giver dig magt til at døbe, 3 Ne 11:19–21. Det aronske præstedømme besidder nøglerne til dåb ved nedsænkning i vand til syndernes forladelse, L&P 13:1. De er dem, som er ordineret af mig til at døbe i mit navn, L&P 18:29. Johannes Døber gav Joseph Smith og Oliver Cowdery myndighed til at døbe, JS–H 1:68–69.

Dåbskrav: Omvend jer, og bliv døbt i min elskede Søns navn, 2 Ne 31:11. I må omvende jer og blive født på ny, Alma 7:14. Se til, at I ikke bliver døbt uværdigt, Morm 9:29. Lær forældrene, at de må omvende sig og blive døbt og ydmyge sig, Moro 8:10. Krav til dem, der ønsker at blive døbt, fremsættes, L&P 20:37. Børn skal døbes til syndernes forladelse, når de er otte år gamle, L&P 68:25, 27.

Dåbspagter: I har indgået en pagt med ham om, at I vil tjene ham og holde hans befalinger, Mosi 18:8–10, 13. De, som omvender sig, påtager sig Kristi navn og er besluttet på at tjene ham, skal optages ved dåb, L&P 20:37.

Dåb for afdøde: Hvad skal det ellers til for, at nogle lader sig døbe for de døde, 1 Kor 15:29. Dåb for de døde udføres til syndernes forladelse, L&P 124:29; 127:5–9; 128:1; 138:33.

Spædbørn skal ikke døbes: Det er højtidelig bespottelse over for Gud, hvis I døber små børn, Moro 8:4–23. Børn skal døbes, når de er otte år gamle, L&P 68:27. Alle børn, som dør, inden de når ansvarlighedsalderen, bliver frelst i det celestiale rige, L&P 137:10.