Den del af et levende væsen, som eksisterer før den jordiske fødsel, som bor i det jordiske legeme, mens vedkommende er på jorden, og som fortsætter med at eksistere som et særskilt væsen indtil opstandelsen. Alle levende væsener – mennesker, dyr og planter – var ånder, inden der fandtes nogen form for liv på jorden (1 Mos 2:4–5; Moses 3:4–7). Det åndelige legeme ser ud som det fysiske legeme (1 Ne 11:11; Eter 3:15–16; L&P 77:2; 129). Ånd er stof, men er finere og renere end noget jordisk materiale (L&P 131:7).

Ethvert menneske er bogstaveligt søn eller datter af Gud, i og med at det er født som en ånd af himmelske forældre, inden det bliver født af jordiske forældre (Hebr 12:9). Ethvert menneske på jorden har ud over det fysiske legeme af kød og knogler også et udødeligt åndeligt legeme. I skrifterne kaldes ånden og legemet tilsammen til tider for en sjæl (L&P 88:15; Moses 3:7, 9, 19; Abr 5:7). En ånd kan leve uden et fysisk legeme, men et fysisk legeme kan ikke leve uden en ånd (Jak 2:26). Den fysiske død består i åndens adskillelse fra legemet. Ved opstandelsen genforenes ånden med det samme fysiske legeme af kød og knogler, som den besad i den jordiske tilstand, dog med to væsentlige forskelle: De to bliver aldrig igen adskilt, og det fysiske legeme er udødeligt og fuldkommengjort (Alma 11:45; L&P 138:16–17).

En ånd har ikke kød og knogler, som I ser, jeg har, Luk 24:39. Ånden selv vidner sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn, Rom 8:16. Dette legeme er min ånds legeme, Eter 3:16. Mennesket er ånd, L&P 93:33. Kristus prædikede for de retfærdige ånder i paradis, L&P 138:28–30 (1 Pet 3:18–19). I er blevet født til verden ved vand og blod og ånden, Moses 6:59. Han stod blandt dem, som var ånder, Abr 3:23.

Onde ånder: Jesus uddrev mange dæmoner, Mark 1:27, 34, 39. Du urene ånd, far ud af manden, Mark 5:2–13. Den onde ånd lærer et menneske, at det ikke skal bede, 2 Ne 32:8. I Jesu navn uddrev han djævle og urene ånder, 3 Ne 7:19. Mange falske ånder har spredt sig og bedrager verden, L&P 50:2, 31–32. Joseph Smith forklarede tre nøgler, hvormed man kan afgøre, om en ånd er fra Gud eller Djævelen, L&P 129.