En lovformelig pagt eller aftale mellem en mand og en kvinde, som gør dem til ægtemand og hustru. Ægteskabet er indstiftet af Gud (L&P 49:15).

Det er ikke godt, at mennesket er alene, 1 Mos 2:18 (Moses 3:18). En mand skal binde sig til sin hustru, og de skal blive ét kød, 1 Mos 2:24 (Matt 19:5; Abr 5:18). Hvad Gud har sammenføjet, må et menneske ikke adskille, Matt 19:6 (Mark 10:9). I de sidste tider skal nogle falde fra troen og forbyde ægteskab, 1 Tim 4:1–3. Ægteskabet skal holdes i ære, Hebr 13:4. Herren befalede Lehis sønner at gifte sig med Ismaels døtre, 1 Ne 7:1, 5 (1 Ne 16:7–8). Gud skabte Adam og Eva, for at de skulle være mand og hustru, Moses 3:7, 18, 21–25.

Den nye og evigtvarende ægteskabspagt: Et ægteskab, som indgås under evangeliets lov og det hellige præstedømme, har gyldighed både i dette jordiske liv og i evigheden. En værdig mand og en værdig kvinde, som på denne måde er blevet beseglet i templet, kan forblive mand og hustru i al evighed.

Jesus forkyndte loven om ægteskab, Luk 20:27–36. I Herren er manden intet uden kvinden, 1 Kor 11:11. Mænd og hustruer er medarvinger til livets nådegave, 1 Pet 3:7. Hvad som helst du besegler på jorden, skal være beseglet i himlen, Hel 10:7 (Matt 16:19). For at kunne opnå den højeste grad i det celestiale rige, må et menneske indtræde i den nye og evigtvarende ægteskabspagt, L&P 131:1–4. Hvis en mand ikke ægter en kvinde ved mig, da er deres pagt og ægteskab ikke i kraft, når de er døde, L&P 132:15. Hvis en mand ægter en kvinde ved mit ord og ved den nye og evigtvarende pagt, og det bliver beseglet ved forjættelsens hellige Ånd, skal den have fuld kraft, når de er ude af verden, L&P 132:19.

Blandet ægteskab: Ægteskab mellem mand og kvinde af forskellig religiøs overbevisning og levevis.

Du må ikke tage en kone til min søn blandt de kana’anæiske kvinder, 1 Mos 24:3. Hvis også Jakob gifter sig med en hittitisk kvinde, hvorfor skal jeg så leve, 1 Mos 27:46 (1 Mos 28:1–2). Israelitterne må ikke gifte sig med kana’anæerne, 5 Mos 7:3–4. Israelitterne giftede sig med kana’anæere, tilbad afguder og blev forbandet, Dom 3:1–8. Salomos hustruer vendte hans hjerte til afguderne, 1 Kong 11:1–6. Vi vil ikke give vores døtre til landets folk, og vi vil ikke lade vores sønner gifte sig med deres døtre, Neh 10:31. Træk ikke på samme hammel som de vantro, 2 Kor 6:14. Herren satte et mærke på lamanitterne for at nefitterne ikke skulle gifte sig med dem og tro på falske overleveringer, Alma 3:6–10. Hvis en mand ikke ægter en kvinde ved mig, da er deres pagt og ægteskab ikke i kraft, når de er døde, L&P 132:15. Menneskenes sønner tog sig hustruer efter eget valg, Moses 8:13–15.

Flerkoneri: Ægteskab mellem en mand og to eller flere levende hustruer. En mand må kun have én hustru, medmindre Herren gennem åbenbaring befaler noget andet (Jakob 2:27–30). Efter åbenbaring praktiserede man flerkoneri på Det Gamle Testamentes tid og i den genoprettede kirkes første tid under ledelse af den profet, som besad præstedømmets nøgler (L&P 132:34–40, 45). Det praktiseres ikke længere i kirken (L&P OE–1). I dag er det uforeneligt med medlemskab af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige at have mere end én hustru.

Saraj gav Abram Hagar til hustru, 1 Mos 16:1–11. Jakob fik Lea, Rakel og deres trælkvinder som hustruer, 1 Mos 29:21–28 (1 Mos 30:4, 9, 26). Hvis en mand tager sig endnu en hustru, må han ikke skære ned på den første hustrus underhold, 2 Mos 21:10. David og hans to hustruer drog til Hebron, 2 Sam 2:1–2. Abraham, Isak og Jakob gjorde kun det, som de blev befalet, da de modtog flere hustruer, L&P 132:37. David og Salomo syndede ikke i noget undtagen i det, som de ikke modtog af Herren, L&P 132:38–39.