Luk din hånd op for din landsmand, for alle trængende og de fattige i dit land,
5 Mos 15:11. Den, der giver til den fattige, kommer ikke til at lide mangel,
Ordsp 28:27. Den faste, jeg ønsker, er, at du deler dit brød med den sultne, giver husly til hjemløse stakler,
Es 58:6–7. Jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var fremmed, og I tog imod mig. Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig,
Matt 25:35–40. Del jeres gods med den trængende,
Mosi 4:16–26. De gav til hinanden, både timeligt og åndeligt, efter deres behov og trang,
Mosi 18:29. De fik befaling om at forene sig i faste og bøn til fordel for velfærden for de sjæle, som ikke kendte Gud,
Alma 6:6. Bed for jeres velfærd og også for velfærden hos dem, der er omkring jer,
Alma 34:27–28. De havde alt fælles blandt sig,
4 Ne 1:3. Erindr de fattige,
L&P 42:30–31. Besøg de fattige og nødlidende,
L&P 44:6. Husk i alle forhold de fattige og trængende,
L&P 52:40. Ve jer rige, som ikke vil give jeres gods til de fattige, og ve jer fattige, som ikke er tilfredse, og som er begærlige, og som ikke vil arbejde,
L&P 56:16–17. I Zion var der ingen fattige blandt dem,
Moses 7:18.