At fremme Herrens værk på jorden. Guds udvalgte tjenere skal kaldes af Gud for at kunne tjene ham. Når sande tjenere gør det, Herren ønsker, repræsenterer de Herren i deres officielle virke og handler på hans vegne (L&P 64:29) og udfører derved det arbejde, som er nødvendigt for menneskenes frelse. Herren har indsat apostle, profeter, evangelister, højpræster, halvfjerdsere, ældster, biskopper, præster, lærere, diakoner, hjælpere og regeringer til at fuldkommengøre de hellige og hans værk (Ef 4:11–16; 1 Kor 12:12–28; L&P 20; 107).

Ham har Herren din Gud udvalgt til at forrette tjeneste i Herrens navn, 5 Mos 18:5. Vor Guds tjenere skal I hedde, Es 61:6. Menneskesønnen er ikke kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene, Matt 20:26–28. Jeg har vist mig for dig for at udvælge dig til tjener og til vidne, ApG 26:16–18. Gud er ikke uretfærdig, så han glemmer jeres arbejde og den kærlighed, I har vist, ved at I har tjent de hellige, Hebr 6:10. Den, der tjener skal tjene med den kraft, Gud giver, 1 Pet 4:10–11. De underviste og betjente hinanden, 3 Ne 26:19. En højpræst kan indsættes til at forvalte timelige anliggender, L&P 107:71–72. Halvfjerdserne skal være omrejsende tjenere, L&P 107:93–97. Ældster er ordineret til at være stående tjenere for min kirke, L&P 124:137.