Skrifterne      Studiehjælp  | Søg  | Funktioner  | Markerede  | Hjælp  | Dansk 
Udskriv   < Foregående  Næste >
ORDFORKLARINGER
Tilgive
Når der i skrifterne tales om tilgivelse, har det som regel én af følgende to betydninger: (1) Når Gud tilgiver et menneske, annullerer eller frafalder han den straf, som mennesket er hjemfalden til på grund af synden. I kraft af Kristi forsoning er tilgivelse for synd mulig for alle, der omvender sig, bortset fra dem der er skyldige i mord eller i den utilgivelige synd mod Helligånden. (2) Når mennesker tilgiver hinanden, behandler de hinanden med kristuslignende kærlighed og nærer ikke længere uvenlige følelser over for dem, der har gjort dem uret (Matt 5:43–45; 6:12–15; Luk 17:3–4; 1 Ne 7:19–21).
Herren er sen til vrede og rig på troskab. Han tilgiver synd og overtrædelse, 4 Mos 14:18. Er jeres synder som skarlagen, kan de blive hvide som sne, Es 1:18. Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, Matt 6:12 (Luk 11:4; 3 Ne 13:11). Menneskesønnen har myndighed til at tilgive synder, Matt 9:6 (Matt 18:35; Mark 2:10; Luk 5:20–24). Hvor mange gange skal jeg tilgive min bror, når han forsynder sig mod mig, Matt 18:21–22 (L&P 98:40). Den, der spotter Helligånden, får aldrig i evighed tilgivelse, Mark 3:29 (Alma 39:6). Hvis din broder forsynder sig og angrer, så tilgiv ham, Luk 17:3. Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør, Luk 23:34. Bed om tilgivelse, 1 Ne 7:21. Anvend Kristi forsonende blod, så vi kan få tilgivelse for vore synder, Mosi 4:2. Hvis han bekender sine synder for dig og mig og omvender sig, skal I tilgive ham, Mosi 26:29–31. Den, der omvender sig og gør Herrens befalinger, skal blive tilgivet, L&P 1:32. Sving din segl, så bliver dine synder dig tilgivet, L&P 31:5 (L&P 84:61). Den, der har omvendt sig fra sine synder, ham er de tilgivet, og jeg, Herren, husker ikke mere på dem, L&P 58:42. Jeg tilgiver, hvem jeg vil tilgive, men af jer kræves det, at I tilgiver alle mennesker, L&P 64:10. For så vidt som I har tilgivet hinanden jeres overtrædelser, således tilgiver jeg, Herren, også jer, L&P 82:1. Dem, som jeg elsker, revser jeg også, så deres synder må blive tilgivet dem, L&P 95:1. Jeg har tilgivet dig din overtrædelse, Moses 6:53.