I åndelig forstand vil det at være ren sige, at man er fri fra synd og syndige lyster. Det er i denne betydning, at ordet bruges til at beskrive et menneske, som er dydigt og har et rent hjerte (Sl 24:4). En, som har begået synd, kan blive ren ved tro på Jesus Kristus, ved at omvende sig og ved at modtage evangeliets ordinancer. Guds pagtsfolk har altid fået særlige befalinger om at holde sig rene (3 Ne 20:41; L&P 38:42; 133:5).

Det Gamle Testamente beretter om, hvordan Herren åbenbarede for Moses og de fordums israelitter, at kun visse fødevarer var at betragte som rene, eller med andre ord egnet til at spise. Israelitternes strenge skelnen mellem rene og urene spiser havde stor indflydelse på deres religiøse og sociale liv. Visse dyr, fugle og fisk blev betragtet som rene og egnet til føde, mens andre blev betragtet som urene og forbudte (3 Mos 11; 5 Mos 14:3–20). Visse syge mennesker blev også betragtet som urene.

Den, som har skyldfrie hænder og et rent hjerte, kan drage op til Herrens bjerg, Sl 24:3–5. Salige er de rene af hjertet, Matt 5:8 (3 Ne 12:8). Kald ikke noget menneske vanhelligt eller urent, ApG 10:11–28. Alt, hvad der er rent, det skal I lægge jer på sinde, Fil 4:8 (TA 1:13). Alle I, der er rene i hjertet, løft hovedet, og modtag Guds behagelige ord, Jakob 3:2–3. Kan I se op til Gud på den dag med et rent hjerte og rene hænder? Alma 5:19. Da de var rene og uplettede over for Gud, kunne de ikke se på synd uden at føle afsky, Alma 13:12. Bliv renset, ja, ligesom Kristus er ren, Moro 7:48 (Morm 9:6). Kristus vil bevare et rent folk, L&P 43:14. Herren vil revse Zion, indtil hun er ren, L&P 90:36. Herren befalede, at der i Zion skulle opføres et hus, hvori de rene skal se Gud, L&P 97:10–17. Dette er Zion – DE RENE AF HJERTET, L&P 97:21. Vær rene, I som bærer Herrens kar, L&P 133:4–5 (Es 52:11).