Den del af åndeverdenen, hvor de retfærdige ånder, som har forladt dette liv, venter på legemets opstandelse. Det er en lykkelig og fredfyldt tilstand.

I skrifterne bruges paradis også som betegnelse for åndeverdenen (Luk 23:43), det celestiale rige (2 Kor 12:4) og jordens tilstand under tusindårsriget (TA 1:10).

Den, der sejrer, vil jeg give at spise af livets træ, som står i Guds paradis, Åb 2:7. Guds paradis må frigive de retfærdiges ånder, 2 Ne 9:13. De retfærdiges ånder bliver modtaget i en tilstand af lykke, der kaldes paradis, Alma 40:11–12. Jesu disciple var alle gået til Guds paradis bortset fra tre, 4 Ne 1:14. Jeg går snart bort for at hvile i Guds paradis, Moro 10:34. Kristus betjente de retfærdige ånder i paradis, L&P 138.