En, som er kaldet af Gud, og som taler på hans vegne. Som Guds budbringer modtager profeten befalinger, profetier og åbenbaringer fra Gud. Det er hans ansvar at kundgøre Guds vilje og sande væsen for menneskeheden og at vise dem betydningen af hans måde at handle med dem på. En profet fordømmer synd og forudsiger konsekvenserne af det. Han forkynder retfærdighed. Lejlighedsvis inspireres profeterne til at forudsige fremtiden til gavn for menneskene. Men hans hovedansvar er at aflægge vidnesbyrd om Kristus. Præsidenten for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er Guds profet på jorden i dag. Medlemmerne af Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostle opretholdes som profeter, seere og åbenbarere.

Gid hele Herrens folk var profeter, 4 Mos 11:29. Er der en profet blandt jer, giver jeg mig til kende for ham i et syn, 4 Mos 12:6. Herren havde advaret Israel ved alle profeter, 2 Kong 17:13 (2 Krøn 36:15–16; Jer 7:25). Jeg gjorde dig til profet for folkene, Jer 1:5, 7. Han åbenbarer sine planer for sine tjenere, profeterne, Am 3:7. Han har forkyndt ved sine hellige profeters mund, Luk 1:70 (ApG 3:21). Om Kristus vidner alle profeterne, ApG 10:43. I kirken har Gud sat profeter, 1 Kor 12:28 (Ef 4:11). Kirken er bygget på apostlenes og profeternes grundvold, Ef 2:19–20. Folket har forkastet profeternes ord, 1 Ne 3:17–18 (2 Ne 26:3). Ved Ånden bliver alt givet til kende for profeterne, 1 Ne 22:1–2. Kristus kom til nefitterne for at opfylde det, som han havde talt ved sine hellige profeters mund, 3 Ne 1:13 (L&P 42:39). De, der ikke vil give agt på profeternes ord, skal blive forstødt fra folket, L&P 1:14. De, som tror på profeternes ord, skal få evigt liv, L&P 20:26. Profetens ord skal I tage imod, som kom det fra min egen mund, L&P 21:4–6. Åbenbaringer og befalinger til kirken kommer kun gennem den, som er udpeget dertil, L&P 43:1–7. Det påhviler præsidenten at præsidere over hele kirken og at være ligesom Moses, at være profet, L&P 107:91–92. Vi tror på profeter, TA 1:6.