En aftale mellem Gud og et menneske, men de handler ikke som ligemænd i aftalen. Gud opstiller pagtens betingelser, og mennesket indvilliger i at gøre, hvad han befaler. Gud lover så til gengæld menneskene visse velsignelser for deres lydighed.

Principper og ordinancer modtages ved pagt. De medlemmer af kirken, som indgår sådanne pagter, lover at ære dem. For eksempel slutter medlemmer pagt med Herren, når de bliver døbt, og fornyer denne pagt ved at nyde nadveren. De indgår yderligere pagter i templet. Herrens folk er et pagtsfolk og bliver rigt velsignet, når de holder deres pagter med Herren.

Med dig vil jeg oprette min pagt, 1 Mos 6:18. Hvis I holder min pagt, skal I være min ejendom, 2 Mos 19:5. Du må ikke slutte pagt med dem og deres guder, 2 Mos 23:32. Hold sabbatten som en eviggyldig pagt, 2 Mos 31:16. Jeg vil aldrig bryde min pagt med jer, Dom 2:1. Mine trofaste har sluttet pagt med mig ved slagtoffer, Sl 50:5 (L&P 97:8). Herren husker på sin hellige pagt, Luk 1:72 (L&P 90:24). Guds lams kraft kom ned over Herrens pagtsfolk, 1 Ne 14:14. Den pagt, Herren indgik med Abraham, skal opfyldes i de sidste dage, 1 Ne 15:18 (3 Ne 16:5, 11–12; 21:7; Morm 9:37). Benjamins folk var villige til at indgå pagt med Gud om at gøre hans vilje, Mosi 5:5. Dåben er et vidnesbyrd om, at man har indgået pagt med Gud om at gøre hans vilje, Mosi 18:13. I er pagtens børn, 3 Ne 20:25–26. Engle fuldender og udfører det arbejde, der vedrører Faderens pagter, Moro 7:31. Udgydelsen af Kristi blod er pagten, Moro 10:33. Enhver, der tilhører denne, Kristi kirke, skal bestræbe sig på at holde alle pagterne, L&P 42:78. Velsignede er de, som har holdt pagten, L&P 54:6. Den, som bryder pagten, skal miste sit embede og sin plads i kirken, L&P 78:11–12. Alle de, der modtager præstedømmet, modtager denne ed og pagt, L&P 84:39–40. De er villige til at iagttage deres pagter ved opofrelse, L&P 97:8. Ægteskabspagten kan blive evig, L&P 132. Dette skal være vor pagt: At vi vil vandre i overensstemmelse med alle ordinancerne, L&P 136:4.