Skrifterne      Studiehjælp  | Søg  | Funktioner  | Markerede  | Hjælp  | Dansk 
Udskriv   < Foregående  Næste >
ORDFORKLARINGER
Ofre
I oldtiden betød det at ofre, at man gjorde noget eller nogen hellig. I vore dage forbinder vi det at ofre med det at give afkald på eller lide afsavn, hvad angår verdslige ting til fordel for Herren og hans rige. Medlemmer af Herrens kirke må være villige til at ofre alt for Herren. Joseph Smith sagde, at »en religion, som ikke kræver, at man er villig til at ofre alt, har aldrig haft tilstrækkelig kraft til at skabe den fornødne tro til liv og frelse.« Set i evighedens perspektiv er de velsignelser, som opnås ved at yde ofre, langt større end det, man giver afkald på.
Da Adam og Eva var blevet drevet ud fra Edens have, gav Herren dem offerloven. Denne lov indebar blandt andet, at de skulle ofre de førstefødte dyr af deres hjorde. Dette offer var symbol på det offer, som Guds enbårne Søn senere bragte (Moses 5:4–8). Denne skik fortsatte indtil Jesu Kristi død, hvorefter dyreofringer ophørte med at være en evangelisk ordinance (Alma 34:13–14). I vore dage nyder kirkens medlemmer nadverbrødet og -vandet til minde om Jesu Kristi offer. Medlemmer af Kristi kirke i dag har også fået befaling om at bringe et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd som offer (3 Ne 9:19–22). Det vil sige, at de er ydmyge, angerfulde samt villige til at omvende sig og adlyde Herrens befalinger.
Abraham bandt sin søn Isak og lagde ham på et alter, 1 Mos 22:1–18 (Jakob 4:5). Du skal bringe dine brændofre, 2 Mos 20:24. Offerdyr skal være uden fejl, 5 Mos 15:19–21. At adlyde er bedre end offer, 1 Sam 15:22. At elske er mere værd end alle brændofre og slagtofre, Mark 12:32–33. Vi bliver helliget ved Kristi offer, Hebr 10:10–14. Kristus bringer sig selv som et offer for synd, 2 Ne 2:6–7. Dette store og sidste offer bliver Guds Søn, ja, altomfattende og evigt, Alma 34:8–14. Jeres brændofre skal høre op; som offer skal I bringe Gud et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd, 3 Ne 9:19–20 (Sl 51:16–17; L&P 59:8). I dag er det en offerdag, L&P 64:23 (L&P 97:12). Alle, som er villige til at iagttage deres pagter ved opofrelse, er antaget af Herren, L&P 97:8. Joseph F. Smith så de retfærdige ånder, som havde bragt slagtofre som et sindbillede på Frelserens offer, L&P 138:13. Forløsning var blevet udvirket ved Guds Søns offer på korset, L&P 138:35.