Hellige ritualer og ceremonier. Ordinancer består af handlinger, som har åndelig betydning. Ordinancer kan også betyde Guds love og bud.

Kirkens ordinancer omfatter salvelse af syge (Jak 5:14–15), velsignelse af nadveren (L&P 20:77, 79), dåb ved nedsænkning i vand (Matt 3:16; L&P 20:72–74), velsignelse af børn (L&P 20:70), overdragelse af Helligånden (L&P 20:68; 33:15), overdragelse af præstedømmet (L&P 84:6–16; 107:41–52), tempelordinancer (L&P 124:39) og vielse i den nye og evige pagt (L&P 132:19–20).

Du skal indskærpe dem forordningerne og lovene, 2 Mos 18:20. Så de følger mine love og omhyggeligt holder mine bud, Ez 11:20. Folket var nidkære med hensyn til at iagttage Guds ordinancer, Alma 30:3. Hvad gavner det, at vi har levet efter hans ordinancer? 3 Ne 24:13–14. Den, der beder, og hvis ånd er angerfuld, han bliver antaget af mig, hvis han adlyder mine ordinancer, L&P 52:14–19. Hele menneskeheden kan blive frelst ved lydighed mod evangeliets love og ordinancer, TA 1:3.

Stedfortrædende ordinancer: En religiøs ordinance, som udføres af en levende på vegne af en, som er død. Disse ordinancer har kun gyldighed, hvis den, som ordinancen udføres for, tager imod den, holder de pagter, der er forbundet med den, og besegles af forjættelsens hellige Ånd. I vore dage udføres sådanne ordinancer i templet.

Hvad skal det ellers til for, at nogle lader sig døbe for de døde? 1 Kor 15:29. Dåb for de døde skal udføres i templerne, L&P 124:29–36. Ånderne i åndeverdenen blev undervist i stedfortrædende dåb til syndernes forladelse, L&P 138:29–34.