Den genforening af det åndelige legeme og det fysiske legeme af kød og knogler, som finder sted efter døden. Efter opstandelsen adskilles ånden og legemet aldrig igen, og det pågældende menneske bliver udødeligt. Enhver, som er blevet født på denne jord, opstår, fordi Jesus Kristus overvandt døden (1 Kor 15:20–22).

Jesus Kristus var den første, som opstod på denne jord (ApG 26:23; Kol 1:18; Åb 1:5). Det Nye Testamente viser fyldestgørende, at Jesus opstod med et fysisk legeme: Hans grav var tom, han spiste fisk, han havde en krop af kød og knogler, folk rørte ved ham, og englene sagde, at han var opstået (Mark 16:1–6; Luk 24:1–12, 36–43; Joh 20:1–18). I nutidig åbenbaring bekræftes det, at Kristus virkelig opstod, og at alle mennesker skal opstå (Alma 11:40–45; 40; 3 Ne 11:1–17; L&P 76; Moses 7:62).

Ikke alle mennesker opstår til den samme herlighed (1 Kor 15:39–42; L&P 76:89–98), og ikke alle opstår på samme tid (1 Kor 15:22–23; Alma 40:8; L&P 76:64–65, 85). Mange hellige opstod efter Kristi opstandelse (Matt 27:52). De retfærdige opstår før de ugudelige og kommer frem i den første opstandelse (1 Thess 4:16). De syndere, som ikke har omvendt sig, kommer frem i den sidste opstandelse (Åb 20:5–13; L&P 76:85).

Når mit kød er tæret bort, skal jeg skue Gud, Job 19:26 (Moses 5:10). Jeg åbner jeres grave og fører jer op, Ez 37:12. Gravene sprang op og mange stod op, Matt 27:52–53 (3 Ne 23:9). Herren er virkelig opstået, Luk 24:34. En ånd har ikke kød og knogler, som I ser, jeg har, Luk 24:39. Jeg er opstandelsen og livet, Joh 11:25. De tolv apostle forklarede, at Kristus var opstået, ApG 1:21–22 (ApG 2:32; 3:15; 4:33). Alle skal gøres levende med Kristus, 1 Kor 15:1–22. De, der er døde i Kristus, skal opstå først, 1 Thess 4:16. Salig og hellig er den, der har del i den første opstandelse, Åb 20:6. Kristus nedlægger sit liv og tager det op igen, så han kan tilvejebringe de dødes opstandelse, 2 Ne 2:8 (Mosi 13:35; 15:20; Alma 33:22; 40:3; Hel 14:15). Uden opstandelsen måtte vi blive underkastet Satan, 2 Ne 9:6–9. Opstandelsen bliver alle mennesker til del, 2 Ne 9:22. Abinadi forklarede om den første opstandelse, Mosi 15:21–26. De ugudelige forbliver, som om der ikke havde været nogen forløsning, med undtagelse af, at dødens bånd er løst, Alma 11:41–45. Alma forklarede sjælens tilstand mellem døden og opstandelsen, Alma 40:6, 11–24. Ved Herrens komme skal de døde, der døde i Kristus, komme frem, L&P 29:13 (L&P 45:45–46; 88:97–98; 133:56). Græd især over dem, der ikke har håb om en herlig opstandelse, L&P 42:45. De, som ikke har kendt nogen lov, skal få del i den første opstandelse, L&P 45:54. De skal opstå fra de døde og skal ikke dø siden hen, L&P 63:49. Opstandelsen fra de døde er sjælens forløsning, L&P 88:14–16. Ånd og element, uadskilleligt forbundet, modtager en fylde af glæde, L&P 93:33. Engle, som er opstandne personer, har et legeme af kød og knogler, L&P 129:1. Uanset hvilket intelligensniveau vi opnår i dette liv, så opstår det sammen med os i opstandelsen, L&P 130:18–19.