Den højeste tilstand af lykke og herlighed i det celestiale rige.
Du mætter mig med glæde for dit ansigt,
Sl 16:11. De er guder, nemlig Guds sønner – derfor er alt deres,
L&P 76:58–59. De hellige skal modtage deres arv og blive gjort ham lig,
L&P 88:107. Disse engle efterlevede ikke min lov; derfor vedbliver de med at være hver for sig og enkeltvise uden ophøjelse,
L&P 132:17. Mænd og kvinder må gifte sig i overensstemmelse med Guds lov for at opnå ophøjelse,
L&P 132:19–20. Snæver er den port, og trang er den vej, som fører til ophøjelse,
L&P 132:22–23. Abraham, Isak og Jakob er gået ind til deres ophøjelse,
L&P 132:29, 37. Jeg besegler din ophøjelse på dig,
L&P 132:49.