I skrifterne bruges begrebet omvendelse i to betydninger: (1) At blive omvendt, dvs. at lægge sin tro, sit sind og sit liv om, så det er i overensstemmelse med Guds vilje (ApG 3:19). (2) At omvende sig, hvilket indebærer en ændring af ens sindelag, hvilket igen medfører et nyt syn på Gud, én selv og livet i almindelighed.

At blive omvendt: At blive omvendt indbefatter en bevidst beslutning om at opgive sin tidligere anskuelse og livsførelse og ændre sig med henblik på at blive Kristi discipel. Bod, dåb til syndernes forladelse, modtagelse af Helligånden ved håndspålæggelse samt vedvarende tro på Herren Jesus Kristus gør omvendelsen fuldkommen. Det naturlige menneske forandres til et nyt menneske, som er helliggjort og rent, født på ny i Kristus Jesus (2 Kor 5:17; Mosi 3:19).

Folk må omvende sig og blive som børn, Matt 18:3 (Mosi 3:19). Når du engang vender om, så styrk dine brødre, Luk 22:32. De, som tog imod hans ord, blev døbt, ApG 2:37–41. Få en synder til at vende om fra den vildfarelse, han lever i, Jak 5:20. Enosh blev omvendt, En 1:2–5. Kong Benjamins ord bevirkede en mægtig forandring i folket, Mosi 5:2 (Alma 5:12–14). Hele menneskeslægten må fødes på ny, ja, fødes af Gud, Mosi 27:25. Alma og Mosijas sønner blev omvendt, Mosi 27:33–35. Lamonis far blev omvendt, Alma 22:15–18. Ved Guds ord og kraft var de blevet omvendt til Herren, Alma 53:10. Omvendelse medfører en forandring i hjertet, Hel 15:7. Så mange, som blev omvendt, tilkendegav i sandhed, at de havde følt Guds kraft og ånd, 3 Ne 7:21. På grund af deres tro på Kristus på det tidspunkt, da de blev omvendt, blev de døbt med ild og med Helligånden, 3 Ne 9:20. De skal drage ud og prædike omvendelse, og mange vil blive omvendt, L&P 44:3–4.

At omvende sig: Når et menneske omvender sig, vender det sig fra det onde og bringer sit hjerte og sin vilje i harmoni med Gud, idet det underkaster sig Guds befalinger og ønsker og forsager synd. Sand omvendelse udspringer af kærlighed til Gud og et oprigtigt ønske om at adlyde hans bud. Alle mennesker, som kan stilles til regnskab for deres handlinger, har syndet og må omvende sig for at kunne opnå frelse. Kun i kraft af Jesu Kristi forsoning kan vores omvendelse få virkning og blive anerkendt af Gud.

Aflæg nu bekendelse for Herren, Ezra 10:11. Fjern jeres onde gerninger, hold op med at handle ondt, Es 1:16. Vend jer bort fra alle jeres overtrædelser, Ez 18:30–31. Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær! Matt 3:2. Der bliver større glæde i himlen over én synder, der omvender sig, Luk 15:7. Gud befaler nu mennesker, at de alle og overalt skal omvende sig, ApG 17:30 (2 Ne 9:23; 3 Ne 11:31–40; L&P 133:16). Bedrøvelse efter Guds vilje virker omvendelse til frelse, 2 Kor 7:10. Herren den Almægtiges Ånd har bevirket en mægtig forandring i vort hjerte, så vi ikke mere har tilbøjelighed til at gøre ondt, Mosi 5:2. Hvis han bekender sine synder og omvender sig, skal I tilgive ham, Mosi 26:29. Efter Almas forkyndelse begyndte mange at omvende sig, Alma 14:1. Udsæt ikke jeres omvendelses dag, Alma 34:33. Alma fortalte Helaman om sin omvendelse, Alma 36 (Mosi 27:8–32). Omvendelse kunne ikke blive menneskene til del, uden at der var en straf, Alma 42:16. Lad dine synder forurolige dig med den uro, der skal bringe dig ned til omvendelse, Alma 42:29. I skal som offer bringe mig et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd, 3 Ne 9:20. Den, der omvender sig og kommer til mig som et lille barn, ham vil jeg tage imod, 3 Ne 9:22. Omvend jer, alle I jordens ender, 3 Ne 27:20. Så ofte som de omvendte sig, blev de tilgivet, Moro 6:8. Tal intet andet end omvendelse til denne slægt, L&P 6:9 (L&P 11:9). Hvor stor er ikke hans glæde over den sjæl, der omvender sig! L&P 18:13. Enhver må omvende sig eller lide, L&P 19:4. Den, som synder og ikke omvender sig, skal stødes ud, L&P 42:28. Den, der bekender og aflægger sine synder, bliver tilgivet, L&P 58:42–43. De døde, som omvender sig, bliver forløst, L&P 138:58. Vi tror på omvendelse, TA 1:4.