Den kraft fra Gud, som gør det muligt for mennesker at modtage velsignelser i dette liv og opnå evigt liv og ophøjelse, når de har udøvet tro, omvendt sig og gjort deres bedste for at holde befalingerne. Denne guddommelige hjælp eller styrke gives i kraft af Guds barmhjertighed og kærlighed. Ethvert dødeligt menneske har brug for guddommelig nåde både på grund af Adams fald og på grund af menneskelige svagheder.

Nåden og sandheden kom ved Jesus Kristus, Joh 1:17. Vi bliver frelst ved Herren Jesu nåde, ApG 15:11 (Rom 3:23–24; L&P 138:14). Ved ham har vi i troen fået adgang til nåden, Rom 5:2. Af nåde er I frelst ved tro, Ef 2:8. Guds nåde er blevet åbenbaret til frelse, Tit 2:11. Træd med frimodighed frem for nådens trone, Hebr 4:16. Gud viser de ydmyge nåde, 1 Pet 5:5. Intet kød kan bo i Guds nærhed, uden at det er ved den hellige Messias’ fortjenester og barmhjertighed og nåde, 2 Ne 2:8. Det er alene i og ved Guds nåde, at menneskene bliver frelst, 2 Ne 10:24. Det er ved nåde, at vi bliver frelst, efter alt hvad vi kan gøre, 2 Ne 25:23. Det er ved nåde, at vi har magt til at gøre dette, Jakob 4:7. Menneskene kan blive bragt tilbage til nåde for nåde i forhold til deres gerninger, Hel 12:24. Min nåde er tilstrækkelig for de sagtmodige og alle, som ydmyger sig, Eter 12:26–27. Moroni bad Herren om at skænke ikke-jøderne nåde, så de kunne nære næstekærlighed, Eter 12:36, 41. Ved Guds nåde er I fuldkomne i Kristus, Moro 10:32–33. Jesus modtog nåde for nåde, L&P 93:12–13, 20.