Nadver betegner den ordinance, hvor man nyder brød og vand til erindring om Kristi sonoffer. Det brudte brød symboliserer hans brudte kød, og vandet symboliserer det blod, som han udgød for at sone for vores synder (1 Kor 11:23–25; L&P 27:2). Når værdige medlemmer af kirken modtager nadveren, lover de at påtage sig Kristi navn, altid at erindre ham og at holde hans befalinger. Ved denne ordinance fornyer kirkens medlemmer deres dåbspagt.

Under sit sidste måltid med sine tolv apostle indstiftede og forklarede Jesus nadverordinancen (Matt 26:17–28; Luk 22:1–20).

Jesus tog et brød og velsignede det; han tog et bæger og takkede, Matt 26:26–28 (Mark 14:22–24; Luk 22:19–20). Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, Joh 6:54. Den, der spiser og drikker uden at agte på legemet, spiser og drikker sig en dom til, 1 Kor 11:29 (3 Ne 18:29). Jesus lærte sine tolv nefitiske disciple om nadveren, 3 Ne 18:1–11. Jesus formanede disse disciple til at forbyde uværdige at nyde nadveren, 3 Ne 18:28–29 (Morm 9:29). Nadverbønnerne gives, Moro 4–5 (L&P 20:75–79). Nadveren skal forrettes af en præst eller en ældste, L&P 20:46, 76. Lærere og diakoner har ikke myndighed til at velsigne nadveren, L&P 20:58. Andre drikke end vin kan benyttes til nadveren, L&P 27:1–4.