Det dødelige, fysiske legeme af kød og knogler, som er skabt i Guds billede, og som sammen med ånden udgør et levende menneske. For alle mennesker gælder, at det fysiske legeme for evigt bliver genforenet med deres ånd i opstandelsen. I skrifterne omtales legemet i forening med ånden undertiden som en sjæl (1 Mos 2:7; L&P 88:15; Moses 3:7, 9, 19; Abr 5:7).

Gud Herren dannede mennesket af jordens støv, 1 Mos 2:7 (Moses 3:7). Føl på mig og se, en ånd har ikke kød og knogler, som I ser, jeg har, Luk 24:39. Jeg er hård ved min krop og tvinger den til at lystre, 1 Kor 9:27. Der findes et sjæleligt legeme og et åndeligt legeme, 1 Kor 15:44. Uden ånden er legemet dødt, Jak 2:26. Det dødelige legeme skal blive oprejst som et udødeligt legeme, Alma 11:43–45. Alle dele af kroppen skal blive bragt tilbage, Alma 41:2. Jesus viste nefitterne sit opstandne legeme, 3 Ne 10:18–19; 11:13–15. Faderen har et fysisk legeme ligesom mennesket, og det samme har Sønnen, L&P 130:22. Gud skabte mand og kvinde i sit eget legemes billede, Moses 6:9 (1 Mos 9:6).