Noa gjorde, ganske som Herren havde befalet ham,
1 Mos 6:22. Abraham adlød Herren,
1 Mos 22:15–18. Vi vil adlyde Herren,
2 Mos 24:7. Så hør dem da, Israel, og følg dem omhyggeligt,
5 Mos 6:1–3. Elsk Herren din Gud, og adlyd ham,
5 Mos 30:20. At adlyde er bedre end offer,
1 Sam 15:22. Frygt Gud, og hold hans bud,
Præd 12:13–14. Ikke enhver skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje,
Matt 7:21 (
2 Ne 14:21). Den, der vil gøre hans vilje, skal erkende, om min lære er fra Gud,
Joh 7:17. Man bør adlyde Gud mere end mennesker,
ApG 5:29. Børn, adlyd jeres forældre,
Ef 6:1 (Kol 3:20). Jeg vil tage af sted og gøre det, som Herren har befalet,
1 Ne 3:7. Derfor adlød jeg Åndens røst,
1 Ne 4:6–18. Dersom menneskenes børn holder Guds befalinger, giver han dem næring,
1 Ne 17:3. Pas på, at I ikke adlyder den onde ånd,
Mosi 2:32–33, 37 (
L&P 29:45). Menneskene får løn af ham, som de vælger at adlyde,
Alma 3:26–27. Menneskene bør gøre meget af egen fri vilje,
L&P 58:26–29. I intet andet forsynder mennesket sig imod Gud end ved ikke at anerkende hans hånd og adlyde hans befalinger,
L&P 59:21. Jeg, Herren, er bundet, når I gør, hvad jeg siger,
L&P 82:10. Hver sjæl, der adlyder min røst, skal se mit ansigt og vide, at jeg er,
L&P 93:1. Folk må revses, indtil de lærer lydighed,
L&P 105:6. Når vi opnår en hvilken som helst velsignelse fra Gud, er det ved lydighed mod den lov, på hvilken den er baseret,
L&P 130:21. Adam var lydig,
Moses 5:5. Vi vil prøve dem for at se, om de vil gøre alt, hvad Herren deres Gud vil befale,
Abr 3:25.