Israels Guds pagtsnavn eller egennavn. Det betegner den evige »Jeg Er« (2 Mos 3:14; Joh 8:58). Jahve er den førjordiske Jesus Kristus, som blev født som søn af Maria (Mosi 3:8; 15:1; 3 Ne 15:1–5). De steder, hvor ordet Herre anvendes i Det Gamle Testamente, betyder det som regel Jahve.

1. Jahve er Kristus: De fordums profeter kendte Jahve (JSO, 2 Mos 6:1–3; Abr 1:16). Apostlen Paulus forklarede, at Kristus var Det Gamle Testamentes Jahve (2 Mos 17:6; 1 Kor 10:1–4). Jereds bror fra Mormons Bog så den førjordiske Kristus og tilbad ham (Eter 3:13–15). Moroni kaldte også Kristus for Jahve (Moro 10:34). I templet i Kirtland så Joseph Smith og Oliver Cowdery den opstandne Jahve (L&P 110:3–4).