En organiseret gruppe troende, som har påtaget sig Jesu Kristi navn ved dåb og bekræftelse. For at den kan være den sande kirke, skal den være Herrens kirke, skal den have hans myndighed, lærdomme, love, ordinancer og navn og skal den ledes af ham ved repræsentanter, som han har udpeget.

Herren føjede hver dag nogle til, ApG 2:47. Vi er alle ét legeme i Kristus, Rom 12:5. Vi er døbt med én ånd til at være ét legeme, 1 Kor 12:13. Kirken er bygget på apostlenes og profeternes grundvold, Ef 2:19–20. Apostle og profeter er uundværlige for kirken, Ef 4:11–16. Kristus er kirkens hoved, Ef 5:23. Til trods for at der var mange menigheder, var de alle én kirke, Mosi 25:19–22. Menigheden blev renset og sat i orden, Alma 6:1–6. Kristi kirke skal bære hans navn, 3 Ne 27:8. Kirken mødtes ofte for at faste og for at bede og for at tale, Moro 6:5. Dette er den eneste sande og levende kirke, L&P 1:30. Kristi Kirke blev til i disse sidste dage, L&P 20:1. Herren kalder sine tjenere til at opbygge sin kirke, L&P 39:13. Således skal min kirke kaldes i de sidste dage, L&P 115:4.