På græsk betyder
apostel »udsending«. Det var den titel, Jesus gav de tolv, som han udvalgte og ordinerede til at være sine nærmeste disciple og hjælpere under sit virke på jorden (Luk 6:13; Joh 15:16). Han udsendte dem til at repræsentere sig og til at tjene på sine vegne efter sin himmelfart. Både fordum og i De Tolvs Kvorum i den genoprettede kirke i dag er en apostel et særligt vidne om Jesus Kristus, som overalt i verden skal aflægge vidnesbyrd om hans guddommelighed og om hans opstandelse fra de døde (ApG 1:22;
L&P 107:23).
Kristi kirke er bygget på apostlenes og profeternes grundvold,
Ef 2:20; 4:11. Lehi og Nefi så de tolv apostle følge Jesus,
1 Ne 1:10;
11:34. Apostlene skal dømme Israels hus,
Morm 3:18. De, som ikke giver agt på apostlenes og profeternes ord, skal blive forstødt,
L&P 1:14 (
3 Ne 12:1). De tolvs kald og mission blev åbenbaret,
L&P 18:26–36. Joseph Smith blev ordineret til apostel,
L&P 20:2;
21:1. Apostle er særlige vidner om Kristi navn og besidder nøglerne til forkyndelsen,
L&P 27:12 (
L&P 112:30–32). Tolv apostle udgør et kvorum, der, hvad myndighed angår, er jævnbyrdigt med det Første Præsidentskab,
L&P 107:23–24. De tolv er et omrejsende præsiderende højråd,
L&P 107:33. Apostlene besidder nøglerne til missioneringen,
L&P 107:35. Nogle af de pligter, der påhviler apostlene, beskrives,
L&P 107:58. Jeg siger til alle de tolv: Følg mig og vogt mine får,
L&P 112:14–15. Vi tror på apostle,
TA 1:6.
Jesus udvalgte tolv apostle blandt sine disciple,
Luk 6:13–16. Matthias blev udvalgt til apostel,
ApG 1:21–26. Oliver Cowdery og David Whitmer fik befaling om at udsøge sig de tolv,
L&P 18:37–39.