Skrifterne      Studiehjælp  | Søg  | Funktioner  | Markerede  | Hjælp  | Dansk 
Udskriv   < Foregående  Næste >
Lære og Pagter
AFSNIT 93
  33 For amennesket er ånd. bElementerne er evige, og ånd og element, uadskilleligt forbundet, modtager en fylde af glæde;

Fodnoter
33a
L&P 77:2.
  2 Sp.: Hvad skal vi forstå ved de fire dyr, der omtales i samme vers?
  Sv.: De er abilledlige udtryk, som Åbenbareren, Johannes, bruger til at beskrive bhimlen, Guds cparadis, menneskets og dyrenes og de krybende dyrs og luftens fugles dlykke; idet det, der er åndeligt, kan lignes med det, der er timeligt; og det, der er timeligt, lignes med det, der er åndeligt; menneskets eånd lignes med dets person, ligesom fdyrets ånd og enhver anden skabning, som Gud har skabt.
Abr 5:7–8.
  7 Og aGuderne formede mennesket af jordens bstøv og tog dets cånd (det vil sige menneskets ånd) og satte den i det og blæste livsånde ind i dets næsebor, og mennesket blev en levende dsjæl.
b
L&P 131:7–8.
  7 Immaterielt stof eksisterer ikke. Al aånd er stof, men det er finere eller renere og kan kun opfattes med brenere øjne;
L&P 138:17.
  17 Deres sovende støv skulle abringes tilbage til dets fuldkomne skikkelse, bknoglen til sin knogle, senerne og kødet på dem, cånden og legemet skulle forenes for aldrig mere at blive adskilt, så de kunne modtage en fylde af dglæde.