30 Og det skete, at da de hørte denne røst og fattede, at det ikke var en tordenrøst, ej heller var det en røst som en tumultagtig larm, men se, det var en ^astille røst af fuldkommen mildhed, som havde det været en hvisken, og den gennemborede dem helt ind til selve sjælen –

  3 Og det skete, at mens de således talte, den ene med den anden, hørte de en ^arøst, der lød, som om den kom fra himlen; og de kastede blikket omkring, for de forstod ikke den røst, som de hørte; og det var ikke en barsk røst, ej heller var det en høj røst; alligevel og til trods for, at det var en ^bsagte røst, gennemborede den dem, der hørte den, til det inderste i en sådan grad, at der ikke var nogen del af deres legeme, som den ikke fik til at skælve; ja, den gennemborede dem til sjælens inderste og fik hjertet til at brænde.