Skrifterne      Studiehjælp  | Søg  | Funktioner  | Markerede  | Hjælp  | Dansk 
Udskriv   < Foregående  Næste >
KRONOLOGISK OVERSIGT OVER KIRKENS HISTORIE
1805, 23. december
Joseph Smith (1805–1844) fødes som søn af Joseph Smith sen. og Lucy Mack Smith i Sharon i Vermont (se JS–H 1:3).
1820, tidlige forår
Profeten Joseph Smith modtager det første syn i en lund, som ligger i nærheden af hans hjem på grænsen mellem Palmyra Township og Manchester Township i staten New York (se JS–H 1:15–17).
1823, 21.–22. september
Joseph Smith får besøg af englen Moroni og får kendskab til de optegnelser, som indeholder Mormons Bog. Joseph ser guldpladerne, som ligger nedgravet i en nærliggende høj (Cumora) (se JS–H 1:27–54).
1827, 22. september
Joseph Smith får guldpladerne af Moroni på Cumorahøjen (se JS–H 1:59).
1829, 15. maj
Johannes Døber overdrager det aronske præstedømme til Joseph Smith og Oliver Cowdery i Harmony i Pennsylvania (se L&P 13; JS–H 1:71–72).
1829, maj
Joseph Smith og Oliver Cowdery modtager det melkisedekske præstedømme fra Peter, Jakob og Johannes i nærheden af Susquehannafloden mellem Harmony i Pennsylvania og Colesville i New York (se L&P 128:20).
1829, juni
Oversættelsen af Mormons Bog bliver færdig. De tre vidner og de otte vidner får guldpladerne at se (se 2 Ne 11:3; 27:12–13; L&P 17).
1830, 26. marts
De første eksemplarer af Mormons Bog bliver trykt i Palmyra i New York.
1830, 6. april
Kirken bliver organiseret i Fayette i New York.
1830, september–oktober
De første missionærer bliver kaldet til at forkynde for lamanitterne (indianerne) (se L&P 28; 30; 32).
1830, december–januar 1831
De hellige får befaling om at samles i Ohio (se L&P 37; 38:31–32).
1831, 20. juli
Det sted, hvor byen Zion (Det Ny Jerusalem) skal opføres i Independence i Missouri, bliver åbenbaret for profeten Joseph Smith (se L&P 57; TA 1:10).
1833, 18. marts
Sidney Rigdon og Frederick G. Williams bliver indsat som rådgivere i kirkens præsidentskab (se indledningen til L&P 81) og får nøglerne til dette sidste rige (se indledningen til L&P 90 og vers 6).
1833, 7. november
De hellige begynder at flygte fra pøbelen i Jackson County i Missouri over Missourifloden og ind i Clay County.
1834, 5. maj
Præsident Joseph Smith rejser fra Kirtland i Ohio til Missouri som anfører for Zions hær for at undsætte de hellige, som er blevet drevet ud af Jackson County.
1835, 14. februar
De Tolv Apostles Kvorum bliver organiseret i Kirtland i Ohio (se L&P 107:23–24).
1835, 28. februar
Organiseringen af De Halvfjerds’ Første Kvorum bliver indledt i Kirtland i Ohio.
1835, 17. august
Lære og Pagter bliver antaget som et af kirkens standardværker i Kirtland i Ohio.
1836, 27. marts
Templet i Kirtland bliver indviet (se L&P 109).
1836, 3. april
Jesus Kristus viser sig for Joseph Smith og Oliver Cowdery i templet i Kirtland. Moses, Elias og profeten Elias viser sig og overdrager præstedømmenøgler (se L&P 110).
1837, 19. juli
Heber C. Kimball og seks andre ankommer til Liverpool i England, på kirkens første oversøiske mission.
1838, 26. april
Kirkens navn bliver givet ved åbenbaring (se L&P 115:4).
1838, 1. december
Profeten Joseph Smith og andre bliver sat i fængsel i Liberty i Clay County i Missouri (se L&P 121–123).
1840, 15. august
Dåb for afdøde bliver offentligt forkyndt af profeten Joseph Smith.
1841, 24. oktober
Ældste Orson Hyde indvier Palæstina til Abrahams børns tilbagevenden (se L&P 68:1–3; 124:128–129).
1842, 17. marts
Kvindernes Hjælpeforening bliver organiseret i Nauvoo i Illinois.
1842, 4. maj
De første fuldstændige tempelbegavelser bliver givet.
1844, 27. juni
Joseph Smith og Hyrum Smith lider martyrdøden i fængslet i Carthage i Illinois (se L&P 135).
1846, 4. februar
De hellige i Nauvoo begynder at krydse Mississippifloden for at rejse vestpå. Nogle af de hellige fra de østlige stater sejler fra New York City med kurs mod Californien på skibet Brooklyn.
1846, 16. juli
Mormonbataljonen lader sig indrullere i den amerikanske hær i Iowa.
1847, april
Præsident Brigham Youngs pionerkompagni forlader Winter Quarters og rejser vestpå (se L&P 136).
1847, 24. juli
Præsident Brigham Young ankommer til Salt Lake Valley.
1847, 27. december
Ved en konference i kirken bliver præsident Brigham Young, ældste Heber C. Kimball og ældste Willard Richards opretholdt som Det Første Præsidentskab.
1848, maj–juni
Flokke af græshopper angriber afgrøderne i Salt Lake Valley. Høsten bliver reddet fra fuldstændig ødelæggelse, da flokke af måger æder græshopperne.
1849, 9. december
Søndagsskolen bliver organiseret af Richard Ballantyne.
1850, 15. juni
Deseret News går i trykken for første gang i Salt Lake City.
1856, oktober
Willies og Martins håndkærrekompagnier bliver fanget af tidlige snestorme. Bliver fundet af et redningshold fra Salt Lake City.
1867, 8. december
Hjælpeforeningen bliver organiseret på ny under præsident Brigham Youngs ledelse.
1869, 28. november
Unge Damers Forening til Fremme af Mådehold, forløberen for Unge Pigers program, bliver organiseret.
1875, 10. juni
Unge Mænds Gensidige Uddannelsesforening, forløberen for Unge Mænds program, bliver organiseret.
1877, 6. april
Templet i St. George bliver indviet. Præsident Brigham Young modtager en åbenbaring om, at præstedømmeorganisationen og Zions stave skal bringes i orden.
1878, 25. august
Aurelia Spencer Rogers afholder det første møde i Primary i Farmington i Utah.
1880, 10. oktober
John Taylor bliver opretholdt som kirkens præsident. Den Kostelige Perle bliver antaget som et standardværk.
1883, 14. april
Åbenbaring om organiseringen af halvfjerdserne bliver givet til præsident John Taylor.
1889, 7. april
Wilford Woodruff bliver opretholdt som kirkens præsident.
1890, 6. oktober
»Manifestet« bliver antaget ved generalkonferencen og bebuder dermed afslutningen på praktiseringen af flerkoneriet (se OE–1).
1893, 6. april
Præsident Wilford Woodruff indvier templet i Salt Lake City, 40 år efter at det blev påbegyndt.
1898, 13. september
Lorenzo Snow bliver kirkens præsident.
1899, 17. maj
Præsident Lorenzo Snow modtager en åbenbaring i St. George, som inspirerer ham til at fremhæve tiendebetaling (se L&P 119).
1901, 17. oktober
Joseph F. Smith bliver kirkens præsident.
1918, 3. oktober
Præsident Joseph F. Smith modtager synet om forløsningen af de døde (se L&P 138).
1918, 23. november
Heber J. Grant bliver kirkens præsident.
1936, april
Kirkens Sikringsprogram, som senere bliver til kirkens velfærdsprogram, bliver indført for at hjælpe de fattige under den store lavkonjunktur i 1930’erne. Dette program udsprang af en åbenbaring, som præsident Heber J. Grant tidligere havde modtaget.
1941, 6. april
Der bliver for første gang kaldet assistenter til De Tolv.
1945, 21. maj
George Albert Smith bliver kirkens præsident.
1951, 9. april
David O. McKay bliver opretholdt som kirkens præsident.
1961, 30. september
Under ledelse af Det Første Præsidentskab bekendtgør ældste Harold B. Lee, at alle kirkens programmer skal samordnes under præstedømmet for at styrke familien og det enkelte medlem.
1964, oktober
Vigtigheden af at afholde familieaften bliver atter fremhævet.
1970, 23. januar
Joseph Fielding Smith bliver kirkens præsident.
1971, januar
Nye kirketidsskrifter – Ensign, New Era og Friend – bliver udgivet for første gang.
1972, 7. juli
Harold B. Lee bliver kirkens præsident.
1973, 30. december
Spencer W. Kimball bliver kirkens præsident.
1975, 3. oktober
Præsident Spencer W. Kimball bekendtgør omorganiseringen af De Halvfjerds’ Første Kvorum.
1976, 3. april
To åbenbaringer føjes til Den Kostelige Perle. I 1981 flyttes de til Lære og Pagter, hvor de bliver afsnit 137 og 138.
1978, 30. september
Den åbenbaring, ifølge hvilken alle værdige, mandlige medlemmer uanset race eller hudfarve kan få præstedømmet, bliver antaget af kirken (se OE–2).
1979, august
Kirkens udgave af King James’ bibel med bibelordbog m.m. bliver udgivet.
1981, september
Nye udgaver af Mormons Bog, Lære og Pagter og Den Kostelige Perle udgives på engelsk.
1984, juni
Områdepræsidentskaber, bestående af medlemmer kaldet blandt De Halvfjerds, bliver indført.
1985, 10. november
Ezra Taft Benson bliver kirkens præsident.
1989, 1. april
De Halvfjerds’ Andet Kvorum bliver omorganiseret.
1994, 5. juni
Howard W. Hunter bliver kirkens præsident.
1995, 12. marts
Gordon B. Hinckley bliver kirkens præsident.
1995, 1. april
Stillingen som regionalrepræsentant nedlægges. Det bekendtgøres, at der oprettes en ny lederstilling, som betegnes »områdeautoritet«.
1995, 23. september
»Familien: En proklamation til verden« fra Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Råd bliver offentliggjort.
1997, 5. april
Områdeautoriteterne bliver ordineret til halvfjerdsere. Det bliver bekendtgjort, at De Halvfjerds’ Tredje, Fjerde og Femte Kvorum oprettes.
1997, 4. oktober
Præsident Hinckley meddeler, at der vil blive opført små templer.
1997, november
Kirkens medlemstal når 10 millioner.
1998, april
Præsident Hinckley fremlægger kirkens mål om, at der skal være 100 templer i drift inden år 2000.