1 Se, mine elskede brødre, eftersom det er blevet mig tilladt at komme til jer, vil jeg derfor forsøge at ^atale til jer på mit eget sprog, ja, med min egen mund, eftersom det er første gang, at jeg har talt til jer med min munds ord, idet jeg har været fuldstændigt bundet til ^bdommersædet, da jeg har haft så mange sager, at jeg ikke har kunnet komme til jer.

  5 Og se, eftersom ^aforkyndelsen af ^bordet havde en stærk tendens til at ^cfå folket til at gøre det, der var retfærdigt – ja, den havde haft en større virkning på folkets sind end sværdet eller noget som helst andet, der var hændt dem – mente Alma derfor, at det var tjenligt, at de skulle prøve virkeevnen af Guds ord.

  21 Søg ikke at kundgøre mit ord, men søg først at ^afå mit ord, og så skal din tunge blive løst; så skal du, hvis du ønsker det, få min Ånd og mit ord, ja, Guds kraft, så du kan overbevise menneskene.

  23 Og der var intet, bortset fra overordentlig megen ^astrenghed, ^bforkyndelse og profeti om krige og stridigheder og ødelæggelser og en bestandig ^cpåminden dem om død og evighedens varighed og Guds straffedomme og magt og alt dette – en ^dbestandig opildnen for at holde dem i frygt for Herren. Jeg siger, der var intet, bortset fra dette og overordentlig ligefrem tale, der kunne hindre dem i at synke hastigt ned til undergang. Og således skriver jeg om dem.

  17 Når de ikke var trofaste, havde de derfor ikke fremgang eller fremskridt på deres rejse, men blev ^adrevet tilbage og pådrog sig Guds mishag; og derfor blev de slået med hunger og svære trængsler for at vække dem til erindring om deres pligt.

  3 Og således ser vi, at medmindre Herren ^arevser sit folk med mange trængsler, ja, medmindre han hjemsøger dem med død og med skræk og med hungersnød og al slags pest, ^berindrer de ham ikke.