Skrifterne      Studiehjælp  | Søg  | Funktioner  | Markerede  | Hjælp  | Dansk 
Udskriv   < Foregående  Næste >
ALMAS BOG
AF ALMA, ALMAS SØN
KAPITEL 12
  32 derfor gav Gud dem befalinger, efter at have akundgjort forløsningsplanen for dem, for at de ikke skulle gøre ondt, idet straffen derfor var den anden bdød, som var en evigtvarende død med hensyn til det, der hører til retfærdighed; for over sådanne kunne forløsningsplanen ingen magt have; for cretfærdighedens gerninger kunne i overensstemmelse med Guds allerstørste godhed ikke blive tilintetgjort.

Fodnoter
32a
Moses 5:4–9.
  4 Og Adam og Eva, hans hustru, påkaldte Herrens navn, og i retning af aEdens have hørte de Herrens røst, som talte til dem, og de så ham ikke; for de var budelukket fra hans nærhed.
b
c
Mosi 15:27.
  27 Bør I derfor ikke skælve? For frelse bliver ikke sådanne til del; for Herren har ikke forløst sådanne; ja, ej heller kan Herren forløse sådanne; for han kan ikke modsige sig selv, for han kan ikke afslå aretfærdigheden, når den har sit krav.
Alma 34:15–16.
  15 Og således skal han bringe afrelse til alle dem, der vil tro på hans navn, for dette er hensigten med denne sidste ofring, at tilvejebringe den inderlige barmhjertighed, som overvælder retfærdigheden og tilvejebringer en måde for menneskene, hvorpå de kan have tro til omvendelse.
Alma 42:15.
  15 Og se, barmhjertighedens plan kunne ikke blive bragt til at virke, medmindre der blev foretaget en forsoning; derfor asoner Gud selv for verdens synder for at bringe bbarmhjertighedens plan til at virke og tilfredsstille cretfærdighedens krav, så Gud kan være en fuldkommen og dretfærdig Gud og også en barmhjertig Gud.