8 Og det skete, at de, da de forstod, igen kastede blikket op mod himlen; og se, de ^aså en mand stige ned fra himlen, og han var klædt i en hvid kjortel; og han kom ned og stod midt blandt dem, og hele mængden havde øjnene rettet mod ham, og de turde ikke åbne deres mund, ikke engang den ene til den anden, og vidste ikke, hvad det betød, for de troede, det var en engel, der havde vist sig for dem.

  7 Har I nogen blandt jer, som er syge? Bring dem herhen. Har I nogen, der er lamme eller blinde eller halte eller vanføre eller spedalske, eller som er krøblinger, eller som er døve, eller som er plaget på anden måde? Bring dem herhen, og jeg vil helbrede dem, for jeg har medfølelse med jer; mit indre er fyldt af barmhjertighed.

  1 Og det skete, at det fireogtredivte år gik og også det femogtredivte år, og se, Jesu disciple havde dannet Kristi kirke i alle landene rundt omkring. Og så mange, som kom til dem og oprigtigt omvendte sig fra deres synder, blev døbt i Jesu navn; og de modtog også Helligånden.

  11 Og englen sagde til mig: Se! Og jeg så og skuede tre ^aslægtled gå bort i retfærdighed; og deres klæder var hvide ligesom Guds lam. Og englen sagde til mig: Disse er blevet gjort hvide i Lammets blod på grund af deres tro på ham.

  30 Og se nu, min glæde er stor, ja, til fulde på grund af jer og også denne slægt; ja, endog Faderen glæder sig, og også alle de hellige engle på grund af jer og denne slægt, for ^aingen af dem er fortabt.