2 Lad os derfor drage derop; lad os være ^astærke ligesom ^bMoses, for han talte i sandhed til vandene i ^cDet Røde Hav, og de delte sig til den ene og til den anden side, og vore fædre kom igennem ud af fangenskab på tør grund, og Faraos hære fulgte efter og druknede i vandene i Det Røde Hav.

  19 Løft derfor hovedet, og fryd jer, og sæt jeres lid til ^aGud, til den Gud, der var Abrahams, Isaks og Jakobs Gud; og også den Gud, der ^bførte Israels børn ud af Egyptens land og foranledigede, at de gik gennem Det Røde Hav på tør grund og bespiste dem med ^cmanna, for at de ikke skulle omkomme i ørkenen; og meget mere gjorde han for dem.

  11 Derfor blev han drevet til at tale mere til dem og sagde: Se, mine brødre, har I ikke læst, at Gud gav én mand, nemlig Moses, magt til at slå på vandene i ^aDet Røde Hav, og de delte sig til den ene og til den anden side, således at israelitterne, som var vore fædre, kom igennem på tør grund, og vandet lukkede sig over egypternes hære og opslugte dem?

  3 Se nu, dette er åbenbarelsens ånd; se, dette er den ånd, ved hvilken Moses bragte Israels børn gennem ^aDet Røde Hav på tør grund.

  25 og idet han påkaldte Guds navn, så han igen hans herlighed, for den var over ham; og han hørte en røst, der sagde: Velsignet er du, Moses, for jeg, den Almægtige, har udvalgt dig, og du skal blive gjort stærkere end mange ^avande; for de skal adlyde din ^bbefaling, som om du var ^cGud.