10 Og dette er ordene: Se, jeg fornemmer, at netop dette folk, nefitterne, i overensstemmelse med åbenbarelsens ånd, som er i mig, ^afire hundrede år fra den tid da Jesus Kristus skal give sig til kende for dem, skal synke ned i ^bvantro.

  5 Og han sagde til dem: Se, jeg, Samuel, en lamanit, taler Herrens ord, som han lægger mig i hjertet, og se, han har lagt mig i hjertet at sige til dette folk, at ^aretfærdighedens sværd hænger over dette folk, og der går ikke fire hundrede år, før retfærdighedens sværd falder på dette folk.

  32 Men se, jeg bedrøves på grund af det ^afjerde slægtled fra dette slægtled, for de bliver ført bort som fanger af ham, ligesom fortabelsens søn blev; for de vil sælge mig for sølv og for guld og for det, som ^bmøl fortærer, og som tyve kan bryde ind og stjæle. Og på den dag vil jeg hjemsøge dem ved at gengælde deres gerninger på deres eget hoved.

  14 Og det skete, at det enoghalvfjerdsindstyvende år gik og også det tooghalvfjerdsindstyvende år, ja, kort sagt til det nioghalvfjerdsindstyvende år var gået; ja, hundrede år var gået, og Jesu disciple, som han havde udvalgt, var alle gået til Guds ^aparadis bortset fra de ^btre, som skulle blive tilbage; og der blev ^cordineret andre ^ddisciple i deres sted; og også mange af dette slægtled var gået bort.